You dont have javascript enabled! Please enable it!

Læs elektriske diagrammer

emner:

  • Før
  • VAG-ordninger generelt
  • VAG-diagrammer: ledningsfarve, ledningsmåler, komponentkoder og referencer
  • VAG-diagrammer: stikkodning og pin-tildelinger
  • VAG-diagrammer: plus-, jord- og signalledninger for en aktiv sensor
  • VAG-diagrammer: skærmede ledninger
  • VAG-ordninger: netværk
  • Opgave: Læs VAG-diagrammer
  • HGS databelysningsskema
  • HGS data vinduesviskerdiagram

Før:
Skemaerne på denne side er altid beregnet til pædagogisk brug. Vægten er ikke på typen af ​​bil eller version, men på forklaringen af, hvordan man læser sådan et diagram. De relevante køretøjsdata og - til forklaringen - irrelevante data er udeladt.

Følgende informationskilder blev brugt til diagrammerne:

Spørg venligst ovenstående producenter/udviklere for at få adgang til deres database. Nogle gange er der et årsabonnement, andre gange kan du købe en login-tid på fx en time, 24 timer, en uge, måned eller år.

Ejeren af ​​denne hjemmeside giver ingen skemaer til tredjeparter og påberåber sig ingen ophavsret over skemaerne vist nedenfor.

VAG-ordninger generelt
De følgende afsnit indeholder nogle diagrammer af VAG (VW, Audi, Seat, Skoda). Betydningen af ​​en række symboler, forkortelser og referencer er forklaret.

Komponentkoder er vist i hvert diagram. Disse koder tjener til at holde diagrammet klart og ikke overbelastet med tekst. På denne måde er det også nemmere at holde tidsplaner universelle. Det er nemmere at oversætte en forklaring end at lave sprogændringer til hvert enkelt skema. Kun de vigtigste komponenter, der kræves til forklaring, er nævnt i teksten.

VAG-diagrammer: ledningsfarve, ledningsmåler, komponentkoder og referencer:
Vi ser på betydningen af ​​forkortelserne af trådfarver, tykkelser, komponenter og referencer i VAG-diagrammet.

Batteriet er vist nederst til venstre i diagrammet med komponentkode A. Følger vi den stiplede linje opad, kommer vi frem til en forbindelse til SA. 
Den stiplede linje er faktisk en direkte forbindelse til sikringsboksen. SA er komponentkoden for sikringsboksen på batteriet.

I den grå blok under SA er SA1 til SA7. Disse er sikringerne; SA1 er den første sikring i denne komponent.
Formen på sikringsboksen i diagrammet viser, at den faktisk er større; de takkede linjer til venstre og højre viser, at sikringsboksen fortsættes i næste diagram, med endnu flere sikringer.

Fra SA1 er der en sort streg nedad; dette fører til komponent C. I forklaringen finder vi, at C er koden for generatoren. På generatoren er den sorte ledning forbundet til B+. B+ er (batteri plus) forbindelsen forbundet til batteriets positive pol ved hjælp af en sikring. Trådtykkelsen er 16.0 mm² og farven sw er tysk for "schwartz", hvilket betyder sort på hollandsk.

På generatoren finder vi yderligere to forbindelser, hvoraf den ene er en jordforbindelse (direkte med motorblokken) og en LIN bus-forbindelse. Det drejer sig om en blå 0,5 mm² ledning, der skifter til en violet-hvid (vi/ws) 0,35 mm² ledning. Denne LIN-busledning er også forbundet til J367 (batteriovervågningskontrolenhed) og går til reference 200. Vi vender tilbage til denne reference senere.

Styreenheden J367 er forbundet med to ledninger til sikringerne SB22 og SC5. Stjerner (*) kan ses øverst.
Ved SB22 * og ved SC5 *2. Det har med modelåret at gøre: * til og med maj 2010 og *2 fra maj 2010. Har vi at gøre med en bil fra 2011, gælder den rød/gule ledning til sikring 5 i sikringsboks SC.

Fra styreenhed J367 løber en sort 25 mm² ledning til et jordpunkt med kode 624. Kuglen er hvid: dette er en skrueforbindelse på karrosseriet. Med koden 624 kan vi finde den nøjagtige placering i køretøjet. De sorte prikker på den samme vandrette linje er knudepunkter: disse jordledninger er forbundet til skrueforbindelsen 624. Dette er et fælles jordpunkt på en skrueforbindelse og kaldes også en "jordsvejsning".

I ovenstående diagram ser vi også komponenterne B (startmotoren) og D (tændingskontakten). Dette afsnit er fremhævet i det følgende diagram. Over startmotoren (B) ser vi to ledninger: en tyk sort ledning (25 mm²) og en relativt tyndere rød/sort ledning.
I toppen af ​​den sorte ledning ser vi et rektangel med et 2. Dette er en henvisning til en anden del af diagrammet. Dette refererer til den vandrette linje under diagrammet.

Alle motorrumsdiagrammer er nummereret som følger: under det første diagram starter den vandrette linje med 1 og slutter ved 14. Det andet diagram starter med 15 og fortsætter indtil 28. Det sidste diagram slutter med 238. Hvis vi ser på reference 2 , se efter denne koordinat på den vandrette linje. Tilfældigvis er referencen nu på det samme billede. Ser vi op på nummer 2 finder vi en sort 25 mm² fra batteriets positive pol til reference 10. Denne reference går til nummer 10 på den vandrette linje. Slår vi op her, finder vi igen reference 2. Det betyder, at disse sorte ledninger faktisk er forbundet sammen og faktisk er en ledning.

Ordning 2 er en fortsættelse af den tidligere ordning. Den vandrette linje starter nu ved 15. Dette diagram viser sikringsboksen (SB) i instrumentbrættet og et relæ (J317). 

Øverst til venstre er der en rød ledning med reference 10. Følger vi denne henvisning til (forrige) diagram, kommer vi frem til sikring 3 i sikringsholder A. Positiven kommer derfor fra sikringsholderen på batteriet. Denne positive forbindelse er forbundet med forskellige andre positive svejsninger (A170, A40 og A32) via den positive svejsning (B52). De positive svejsninger er forbindelser, hvor flere positive ledninger er forbundet med hinanden. 

Positiven slutter også ved relæ J317. Klemme 30 på dette relæ er derfor altid strømforsynet, uanset om tændingen er slået til eller fra. Klemme 86 forsynes via sikring SB20 eller SC5 afhængig af modelår. Når dette relæ er tændt, overføres spændingen til sikringsholderen SB via klemme 87. Sikringerne SB28 til SB33 forsynes derefter med spænding. Dette relæ er derfor ansvarlig for strømforsyningen af ​​flere komponenter, der kun modtager spænding, når relæet er tændt. Men hvilken komponent sikrer dette? Vi ser på reference 60 på terminal 85.

VAG-diagrammer: stikkodning og pin-tildelinger:
I det foregående diagram ledte vi efter den komponent, der er ansvarlig for at tænde og slukke for relæ J317. Vi slog op på diagrammet, der henvises til. Ved nummer 60 på den vandrette linje slår vi op og støder på reference 22. Denne sw/gr (sort/grå) ledning fra begge diagrammer er i virkeligheden en ledningsforbindelse. Vi ankommer til styreenhed J623 (motorstyringsenhed). Det betyder, at de komponenter, der er forsynet med spænding i det foregående diagram via sikringerne SB28 til SB33, indirekte tændes og slukkes af motorstyringen.
De relevante komponenter, der er forbundet hertil, er: varmeelementet til lambdasensoren, brændstofdoseringsventilen, magnetventil til ladetryksbegrænsningen, omskifterventil på EGR-køleren, gløderørenes ECU, bremselyskontakten og koblingspositionssensoren. Når tændingen er slået fra, er relæet ikke aktiveret, og der er ingen strøm til disse komponenter.

Der er et antal stik på motorstyreenheden J623. En af disse er T94. Dette er et 94-bens stik (altså 94 mulige forbindelser fra 1 til 94, som ikke alle skal være optaget). Alle ledninger forbundet til ECU'en i dette diagram er forbundet til stik T94. Hver ledning har et nummer, for eksempel /26. Det betyder, at denne ledning er i position 26 af stik T94. Vi noterer dette som T94/26. Hvis vi går med en breakout boks For at måle, kigger vi efter forbindelsen T94/26 i oversigten.

Ud over tilslutningerne til ECU'en har hver komponent også sin egen stikkodning og pin-tildeling. Vi slår komponentkoderne G79 og G185 op i det foregående diagram. Dette er kodningen af ​​gaspedalsensorerne. De to sensorer er i ét hus. Der er et stik med seks tilslutninger på huset. Kodningen af ​​det seks-benede stik er T6b. Forbindelserne er 1 til 6. Forbindelsen længst til venstre har koden T6b/2. Denne forbindelse er forbundet til T94/15 på motorstyringsenheden med en grå/gul ledning. Funktionen af ​​hver ledning og forbindelse diskuteres i næste afsnit.

VAG-diagrammer: plus-, jord- og signalledninger for en aktiv sensor:
Det følgende diagram viser et udsnit med gaspedalsensorerne G79 og G185 fra det foregående diagram. Vi ser seks sammenhænge i huset; tre for G79 og tre for G185.

Ben 2 på stik T6b er forbundet til T94/15 på motorens ECU. Her står der: 5V. Dette er den aktive sensors positive forbindelse. Den blå ledning på pin 3 på sensoren er jordledningen (0 volt). Den midterste (brun/grøn) er signalledningen.

Motorens ECU påfører en spænding på 5 volt til gaspedalsensoren, som er en anvendelse af potentiometer. Afhængigt af gaspedalens position sender elektronikken en spænding til ECU'en. Pilen på modstanden (løberen) bevæger sig op eller ned, når du betjener gaspedalen.

  • Pil ned: signalspænding høj. 
  • Pil op: signalspænding lav.
  • Jo højere pilen er, jo mere spænding absorberes af modstanden, før den når løberen.

De grænsefladeelektronik i ECU'en oversætter niveauet af denne signalspænding til gaspedalens position. Den anden sensor er indbygget for sikkerheden. Biskoppen er omvendt her; dette betyder, at signalspændingen er omvendt proportional: hvis spændingen ved sensor 1 stiger, vil spændingen på sensor 2 falde. Hvis dette er opfyldt, accepterer ECU'en dette signal.

I det næste diagram har vi igen at gøre med aktive sensorer. I dette tilfælde har sensorerne ikke hver deres strømledninger, men dette er fordelt. I dette diagram ser vi blandt andet følgende komponenter:

  • G247: brændstoftryksensor;
  • G581: positionssensor ladetryksregulator;
  • G40: Hall sensor.

Vi vil først se på brændstoftryksensoren. På ben 2 på stik T3o er denne sensor forbundet til T60/40 på motorstyreenheden ved hjælp af en gul/grå ledning. Vi kan antage, at dette er signaltråden. Udover denne signalledning skal sensoren også være udstyret med en positiv og jordledning. Vi ser på pin 1 på stik T3o. Denne brune ledning forbinder de andre sensorers brune ledninger ved indikation 85. Dette nummer kan ses både til venstre og højre for den vandrette forbindelseslinje. I legenden omtales dette som "jordsplejsning 1 kabelstreng, motorrum". 

Næsten det samme gælder for den positive ledning: de positive ledninger er angivet med D141 (positiv svejsning 5v motorrum).

Når vi har med en fejl at gøre, er vi interesserede i, hvor selve plus- og jordledningerne kommer fra. Vi følger referencerne.

Plussvejsningen (D141) og jordsvejsningen (85) er vist i følgende diagram. Disse positive og jordede ledninger kommer sammen ved stikforbindelserne T60/10 og T60/51 på motor-ECU'en.  

Komponent GX5 er magnetventilen til EGR. G212 og V338 er EGR-ventilens positionssensor og elmotor.

VAG-diagrammer: skærmede ledninger:
Et magnetfelt kan forårsage interferens med et sensorsignal. Med en række signaler kan dette have negative konsekvenser for motorens funktion. For at reducere påvirkningen af ​​dette interferenssignal så meget som muligt, er signaltråden omviklet af en separat ledning, der er forbundet til jord af ECU'en ved hjælp af filterkredsløb. Afskærmede ledninger bruges ofte til signalledninger af:

  • gashåndtaget position sensor;
  • induktiv krumtapaksel sensor;
  • bankesensor.

I diagrammet ser vi, at ledningerne til komponent G61 (bankesensor) er cirklet med en brudt stiplet linje. Denne cirkel er forbundet til 0,35 af ECU'en med en sort 38 mm².

VAG-ordninger: netværk:
Følgende diagram viser en LIN bus netværk af en master (J519 – elinstallationskontrolenhed) og to slaver. LIN-bussen er et one-wire kommunikationssystem. Det betyder, at kommunikationen mellem de forskellige styreenheder kun foregår via én ledning.

  • G578, G273, G384: sensorer til alarmsystem, hældningsvinkel og indvendig overvågning. De tre sensorer er anbragt i et hus;
  • H12: alarmhorn.

Masteren kommunikerer med slaverne via vi/ws (violet-hvid) LIN-busledning. I diagrammet er denne ledning angivet med nummeret: B549.

Sensorernes strømledninger løber via forskellige referencer til plus- og jordpunkterne i andre diagrammer. Hvordan vi kan slå dette op, er beskrevet i et af de første afsnit på denne side.

Het CAN bus system er vist i følgende diagram. Kommunikationen foregår via to ledninger: CAN-høj (B397) og CAN-lav (B406).

De viste styreenheder er:

  • J386: kontrolenhed i førersiden;
  • J387: Dørkontrolenhed i passagersiden;
  • J533: gateway.

Dørstyreenheden J386 er forbundet med de øvrige styreenheder i netværket via CAN-bus-ledningerne. Udover CAN-bussen kan der også ses en LIN-busledning på ben 15 på denne styreenhed. LIN-busledningen er forbundet til sidespejlet.

Når vi vil slå alle styreenhederne i dette bussystem op, ser vi på, hvad de vandrette linjer i B397 og B406 er forbundet med. Disse linjer løber gennem ti andre skemaer, hvor hver ordning har en eller flere styreenheder forbundet parallelt med disse CAN-bus-ledninger.

Læs VAG diagrams kommando:
Ved at læse og forstå ovenstående forklaring bliver du fortrolig med VAG-ordningernes symboler, forkortelser og referencer. Den næste opgave giver dig mulighed for at lave en øvelse med den viden du har tilegnet dig. Nedenfor finder du en pædagogisk opgave om diagramlæsning, der består af et komplet diagram over et komfortsystem, et spørgeskema og et ark med svar. Prøv selvfølgelig først at besvare spørgsmålene, før du ser på svarene!

HGS databelysningsskema:
Det elektriske diagram nedenfor stammer fra HGS-data og er fra en BMW. Under diagrammet viser forklaringen betydningen af ​​tallene og forkortelserne. Den øverste og nederste linje i diagrammet er batteriet plus og minus R betyder: radiotilstand; dette kaldes også terminal 75. Klemme 15 er vist nedenfor: denne påføres spænding, når tændingen slås til.

De positive forbindelser 30, R og 15 er forbundet til sikringsboksen P21 med rød (rt), grøn (gn) og lila (li). Fire ledninger løber fra sikringsboksen til styreenhed 08 og til lyssensoren (B19).

Ratstammens kontakt S21sc betjenes af føreren af ​​køretøjet. Kontaktens position overføres til ECU'en. Ben 9 og 7 på kontakten er forbundet med ben 12 og 13 på ECU'en med en blå og hvid ledning. 
I ECU'en er kontaktens position oversat til styring af belysningen. Hver lampe har sin egen forbindelse til ECU'en. I det øjeblik føreren tænder sidelysene, tænder ECU'en forsyningsspændingen for følgende lygter: E01, E02, E51, E52, E65, for ikke at nævne instrumentbrættets belysning: 58d.

Det kan også ses, at der er en LIN-bus-kommunikation mellem lysmodulets styreenhed, lyssensor og kombiinstrumentet.
Der er flere grundpunkter. Placeringen af ​​disse jordforbindelser kan findes i legenden.

Undertekst:

F108 Maxi sikring 200 A
5A sikring 5A (3)
15 Tænding til – 15
30 Batterispænding – 30
31 Messe – 31
50A Maxi sikring 50 A (2)
58d Instrumentbelysning
A08 Lysmodul
A20m ECU multifunktionsenhed
B19 Lyssensor
E01 Venstre parkeringslyspære

E01a Nærlys venstre
E01b Fjernlys venstre
E02 Parkeringslyspære Højre
E02a Nærlys Højre
E02b Fjernlys Højre
E51 Baglygte venstre
E52 Baglygte Højre
E65 Nummerpladelys
G05 Masse ved venstre forlygte (4)
G06 Masse ved højre forlygte (3)
G29-messe ved kardantunnel (2)

G52 Bagagerumsmasse R (2)
G63 Jord under førersædet
L LIN bus (3)
P21 Indvendig sikringsboks
P21i Combi instrument
P51 Bagagerums hovedsikringsboks
R Radioposition – R
S21sc Ratstammekontakt
X20 Ratstammetilslutning (3)
X23 Tilslutning bag venstre instrumentbræt
X24 Tilslutning bag instrumentbræt højre (2)

HGS datavisker tidsplan:
Diagrammet nedenfor viser vinduesviskerinstallationen af ​​en Smart. Viskermotorerne tændes og slukkes via relæet. K09r-relæet er til den bagerste viskermotor og er forbundet til jord af styreenheden. Kontakten er ikke i direkte forbindelse med relæet; kontrolenheden tænder relæet, når:

  • kontakten i position 1 (interval), position 2 (konstant hastighed) eller position 3 (høj hastighed);
  • ved styring med diagnostisk udstyr, for eksempel under en aktuatortest.

På den bagerste viskermotor er den sorte/røde ledning på ben C den positive ledning; Denne forbindelse forbindes til klemme 17 på tændingslåsen via sikringen (F15). Når tændingen er slået til, er der altid spænding på ben C.

Den brune ledning er jordledningen; Denne ledning er forbundet til jordpunkt G55, til venstre i bagagerummet, via tilslutning X51 i bagklappen.

En grøn/blå ledning er forbundet til ben B, der går til klemme 87 (ikke synlig i diagrammet) på relæet (tilslutning 1). Hovedstrømmen tændes og slukkes på dette tidspunkt. 

Når viskerkontakten S27W er tændt, forbinder ECU terminal 85 på relæ K09r (styrestrømudgang) til jord. Relæet er aktiveret i det øjeblik. Mindre end et sekund senere stopper kontrollen. Vinduesviskermotoren fuldender sin bevægelse takket være kontaktpladen. Den forbliver i nulstilling, indtil relæet aktiveres igen i et sekund. Vi kalder dette intervallet. Der er en lille pause mellem hver frem og tilbage bevægelse af viskerarmen. Tiden mellem kommandoer kan ofte justeres på vinduesviskerhåndtaget.
Kontakterne i vinduesviskermotoren er faktisk den ledende kontaktplade og glidekontakterne.

Den forreste viskermotor (M11) fungerer på samme måde. Forbindelse B er jordforbindelsen, A position 1 (lav position og interval), E position 2 (høj hastighed) og D for at tillade motoren at bevæge sig tilbage til nulpositionen ved hjælp af den ledende kontaktskive.

Undertekst:

#1 Modstand
#2 Diode
15A sikring 15A
20A sikring 20A
30 Batterispænding – 30
31 Messe – 31
50A Maxi sikring 50A
A10c Central elinstallation interiør

CC CAN bus komfort (2)
C53-stik venstre D-stolpe (2)
CB CAN bus (2)
G05 Jord ved venstre forlygte
G23 Masse bag instrumentbræt L (2)
G51 Bagagerumsmasse L
K09 Viskermotorrelæ

K09r Viskermotorrelæ bag
M11 Vinduesviskermotor
M14 sprinklerpumpe
M51 Viskermotor bag
S21ig Tændings-/startkontakt
S27w Kontakt til vinduesvisker/sprinkler
X55 Bagklaptilslutning