You dont have javascript enabled! Please enable it!

Termostat

emne:

  • Termostat

Termostat:
Termostaten er en mekanisk del, der regulerer kølevæskecirkulationen og dermed temperaturen. Teknologien er allerede gammel; nemlig ved at sætte en vis mængde voks ud. På grund af udvidelsen ved højere temperatur skubbes en stift væk mod fjedertrykket. Der findes også termostater med bimetal (bøjninger ved opvarmning) og elektronisk styrede termostater.
Når kølevæsken strømmer gennem køleren, er det koldere ved udgangen, end når det strømmede ind i køleren. Dette skyldes, at vinden eller køleluftblæseren har blæst luft gennem radiatorens finner. Hvis motoren lige er startet, skal den nå driftstemperatur (90 grader) så hurtigt som muligt. Brændstofforbrug og mekanisk slid er størst, når motoren er kold. Jo hurtigere den når 90 grader, jo bedre. Indtil motoren har nået driftstemperatur, kan der være ingen eller minimal strøm af afkølet kølevæske fra motoren til køleren. Adgangen til radiatoren skal derfor være lukket. Det sørger termostaten for.

Situation 1. Motoren er lige startet, og kølevæsketemperaturen er den samme som udelufttemperaturen. Der er ingen cirkulation gennem radiatoren (den blå pil). Køleren er i øjeblikket afbrudt fra motorens kølesystem. Kølevæsken pumpes gennem hele motoren af ​​vandpumpen, som varmer meget hurtigt op.

Situation 2. Motoren har kørt i et stykke tid, og kølevæsketemperaturen stiger. Voksen i termostaten udvider sig en smule, hvilket får den til at åbne sig lidt. En lille mængde kølevæske kan nu strømme fra motoren til køleren. Dette sker allerede ved en kølevæsketemperatur på omkring 85 grader Celsius.

Situation 3. Motoren har driftstemperatur, ofte 90 grader Celsius. Termostaten er nu helt åben. Kølevæsken pumpes nu fra motoren gennem køleren. Den varme kølevæske fra motoren afkøles i køleren. Kølevæsken vil strømme tilbage til motoren fra køleren.

Mens du kører, vil du altid skifte mellem situation 2 og 3. Mere motorbelastning eller lidt vind forårsager en højere kølevæsketemperatur. En højere motorbelastning opstår, når man accelererer eller kører op ad en bakke, og situationen med lidt vind kan opstå, når man kører i trafikprop eller i tomgang.
Ved kørsel på motorvej vil situation 2 være gældende; den maksimale mængde vind gennem køleren køler kølevæsken ordentligt. Fordi der kommer meget kold væske ind i motoren, er der en chance for, at den køles for hurtigt ned. Termostaten lukkes derefter lidt igen.
I bytrafik med meget stillestående vil situation 3 være gældende; fordi der er lidt vind, der strømmer gennem radiatoren, afkøles væsken mindre. Derfor kræves der en større mængde kølevæskestrøm for at forhindre overophedning. Kølerventilatoren vil også forsøge at køle denne kølevæske så meget som muligt. I skiftende situationer vil termostaten altid regulere kølevæskecirkulationen.

Med en defekt termostat forbliver den ofte i situation 2. Denne forbliver så åben. Dette er ofte tydeligt synligt fra temperaturmåleren på instrumentbrættet; når køretøjet holder stille (med motoren kørende) stiger temperaturen pænt til 90 grader og ved kørsel med højere hastighed falder temperaturen igen til fx 60 grader eller lavere. Ved kørsel bør termostaten lukke lidt igen, hvilket ikke sker (se forklaringen ovenfor). Termostaten skal derfor udskiftes.