emner:
- Generel betjening af støddæmperen
- Indadgående / Udadgående slagtilfælde
- Konsekvenser af dårlige støddæmpere
- Tjek støddæmpere
Generel betjening af støddæmperen:
Støddæmpere øger kørekomforten og forbedrer vejgrebet. Deres formål er at absorbere stødene ved at køre over bump.
Simpelt eksempel på, hvordan det virker: Hvis en tynd bladfjeder spændes med den ene ende i en skruestik, bøjes fjederen og frigives derefter, vil fjederen begynde at vibrere. Så det forvrænger igen og igen med sin egen frekvens. Det er det samme med en skruefjeder på en bil.
Når du kører et hjul over en forhindring på vejen, deformeres fjederen og vibrerer. Denne vibration kan forstærkes af den næste forhindring, så den hopper igen. Da hjulet følger fjederens bevægelser, vil det hoppe op og ned løbende. Støddæmpernes opgave er at dæmpe fjedervibrationerne så hurtigt som muligt. De omdanner kinetisk energi til varme.
En støddæmper har ingen indflydelse på bilens højde. En slidt støddæmper vil give dårlige køreegenskaber, men det vil ikke kunne mærkes, når en bil holder stille på parkeringspladsen.
Indadgående/udadgående streg:
Indadgående slagtilfælde:
Under støddæmperens indadgående slag bevæger stemplet sig nedad i forhold til cylinderen. Olien strømmer derefter under stemplet gennem boringerne til rummet over stemplet. Trykket på olien er det samme over og under stemplet. For at kompensere for det volumen, der er optaget af stempelstangen, strømmer olien under stemplet gennem bundventilen til reservoirrøret. Det indadgående slag skal være glat; Bilen skal forhindres i at blive "løftet" af et bump i vejbanen, fordi det indadgående slag ville være kraftigt. Dæmpningen opnås ved det udadgående slag.
Udadgående slagtilfælde:
Under det udadgående slag bevæger stemplet sig opad i forhold til cylinderen. Et vist tryk udøves på olien over stemplet, hvilket får denne olie til at strømme gennem boringer til rummet under stemplet. Den modstand, som olien møder, giver kraften under støddæmperens udadgående bevægelser. Olie strømmer fra reservoirrøret gennem bundventilen til rummet under stemplet for at kompensere for det volumen, som stempelstangen optager. Kraften, der kræves for det udadgående slag, er større end for det indadgående slag.
Med en løs støddæmper vil du bemærke, at den er nem at trykke ind, men svær at trække ud igen. Hvis både indgangs- og udgangsbevægelserne var jævne, ville det betyde, at spjældet er slidt.
Konsekvenser af dårlige støddæmpere:
- Bremselængden bliver længere. Hvis hjulet springer ud, mistes kontakten med vejen, hvilket resulterer i et afbrudt bremsespor.
- I et sving er det friktionen mellem dækket og vejbanen, der holder bilen på vejen. Med dårlige støddæmpere vil en bil skride meget hurtigere ud i et sving. Håndteringen er også mindre god på lige vej.
- Styringen er mindre præcis.
- Dækkets krop er overbelastet, hvilket endda kan resultere i en udblæsning.
- Slidte støddæmpere giver også typisk dækslid, hvor dækkene har store sliddele tilfældige steder og tilstrækkelig slidbane andre steder.
Tjek støddæmpere:
Forårstest:
Den overordnede funktion af støddæmpere kan kontrolleres på følgende måde:
- Tag fat i en fast del af fenderen osv. (som ikke vil bule ved kraftudøvelse). Bevæg den op og ned i en jævn bevægelse, så bilen komprimerer og springer fast.
- Slip bilen efter et par kompressioner og rebounds.
- Bilen må maksimalt hoppe 2 gange; ind-ud og ind-ud igen.
- Hvis bilen fortsætter med at komprimere og dekomprimere flere gange, indtil karosseriet går i stå, er støddæmperen slidt.
- Hvis bilen kan springes meget langt ind og ud, så hjulet kommer af jorden, giver støddæmperen slet ikke længere nogen dæmpning. Det der nu sker er, at fjederen kan komprimere og udvide sig maksimalt, uden at rebound-bevægelsen dæmpes. Den maksimale affjedringsvandring opnås på kort tid, hvilket får kroppen til at fortsætte med at stige og falde. I så fald kan hjulet løsne sig fra jorden under rebound-bevægelsen. Det sidste er meget farligt. Dette kan også ske under kørslen. Risikoen for ulykker stiger enormt ved kørsel på dårlige vejbelægninger.
Støddæmper testbænk:
Den manuelle fjedertest er ikke helt pålidelig. En bedre måde at teste støddæmpere på er at bruge en støddæmpertestbænk. Fra en vis højde låses vejpladerne op, hvilket får pladerne til at falde lidt ned (ca. 20 cm). Ud fra resultaterne af bilens gyngen kan computeren beregne, i hvor høj grad støddæmperen er slidt per hjul.
