emner:
- Generel information om bremseforstærkeren
- Betjening af vakuumbremseforstærkeren
- Vakuumtilslutning og pumpe af vakuumbremseforstærkeren
- Hydraulisk bremseforstærker
Generel information om bremseforstærkeren:
Vakuumbremseforstærkere bruges på næsten alle personbiler. Ved hjælp af bremseforstærkeren skal føreren trykke mindre kraftigt på bremsepedalen for at opnå samme bremseeffekt end med en bil uden bremseforstærker. En bremseforstærker hjælper stemplerne i hovedbremsecylinder at skifte. Bremseforstærkeren er placeret i motorrummet, forbundet med bremsepedalen med en stang (se højre stang på figuren). Hovedbremsecylinderen er monteret direkte på bremseforstærkeren (venstre side af billedet). Trykket på bremsepedalen forstærkes ca. 3 til 4 gange.
Betjening af vakuumbremseforstærkeren:
Hvilestilling:
Motoren kører, men der er ingen bremsning. Der er undertryk i både venstre og højre side af kraftcylinderen. Der er undertrykkelse i de blåfarvede rum. Luften suges ud af exciteren via vakuumtilslutningen. Dette gøres gennem en tilslutning til indsugningsmanifolden, eller via en separat vakuumpumpe. Det udvendige lufttryk (grønt) er afbrudt fra exciteren. Fjederen skubber arbejdsstemplet så langt til venstre som muligt.
Begynd at bremse:
Når bremsepedalen betjenes, bevæger ventilstemplet sig til højre. Dette løsner sig fra tallerkenventilen, hvilket får den venstre side af kraftcylinderen til at fyldes delvist med udefrakommende lufttryk (grøn). Undertrykket (blåt) forsvinder. Der er nu et tryk til venstre for arbejdsstemplet, der er lavere end det udvendige lufttryk, men højere end vakuumet. Ratifikationen er derfor endnu ikke maksimal.
Maksimal excitation:
Der trykkes yderligere på bremsepedalen. Forbindelsen mellem ventilstemplet og tallerkenventilen forbliver åben og fylder venstre side med endnu mere udelufttryk. Det maksimale udelufttryk findes nu på venstre side af boosteren og maksimalt undertryk på højre side. Når bremsepedalen trykkes maksimalt ned, trykkes også fjederen i bremseforstærkeren ned. Dette sikrer maksimal bremsekraft.
Når bremsepedalen slippes, skubber fjederen i bremseforstærkeren arbejdsstemplet tilbage til venstre. Ventilstemplet vil hvile mod tallerkenventilen igen og frigive undertryksåbningen. Udelufttrykket forsvinder fra venstre side af magnetiseringscylinderen, og der skabes igen et undertryk. Bremseforstærkeren er nu tilbage i hvileposition. Situationen som vist i figur 1 gælder nu igen.
Vakuumtilslutning og pumpe af vakuumbremseforstærkeren:
Det nødvendige undertryk (vakuum) til en vakuumbremseforstærker opnås ofte fra motorens vakuum i en benzinmotor. Der løber en slange fra bremseforstærkeren til indsugningsmanifolden. Fordi der er undertryk i indsugningsmanifolden, trækkes der også undertryk ud af boosteren. Når motoren er slukket, og der trykkes på bremsepedalen flere gange, vil pedalen føles hård. Dette skyldes, at alt vakuum er forsvundet fra bremseforstærkeren. Når motoren startes igen, sænkes pedalen igen og kan trykkes yderligere ned. Dette skal derfor altid tages i betragtning, når et køretøj trækkes; i en bil, hvor motoren ikke kører, skal der sættes 3 til 4 gange så meget kraft på pedalen. Servostyringen vil heller ikke fungere. Det er derfor klogt at køre langsomt.
Det kan ske, at pedalen føles hård umiddelbart efter, at motoren er slukket; det virker som om vakuummet forsvinder med det samme. Dette kan skyldes en revet vakuumslange mellem bremseforstærkeren og motoren eller en defekt nedgearingsventil i slangen. Dette er normalt et rundt stykke plastik mellem 2 dele af slangen.
Er den pågældende slange i stykker, skal den udskiftes hurtigst muligt. Hvis den revner eller knækker yderligere, forsvinder den komplette bremsehjælp.
Der findes to forskellige vakuumpumper, nemlig vingepumpen og membranpumpen. Vingepumpen kaldes også tandempumpen eller vakuumpumpen. Betjening og anvendelse af disse pumper er beskrevet på siden vakuumpumpe.
Hydraulisk bremseforstærker:
Hydrauliske bremseforstærkere bruges sjældent i personbiler. Derfor bliver det ikke diskuteret alt for detaljeret her på siden. Med hydrauliske bremseforstærkere understøttes kraften, der udøves på hovedcylinderen, af væsketrykket. Den hydrauliske bremseforstærker er placeret mellem bremsepedalen og hovedbremsecylinderen.
I nogle systemer er kraftbremsesystemet (ved hjælp af akkumulatoren) kombineret med servostyringen. På billedet nedenfor kan du ved farverne se, hvilke rør der hører til hvilke komponenter. Hydraulikolie eller ATF (Automatic Transmission Fluid) bruges i alle synlige rør. Normal bremsevæske bruges i systemet med hovedbremsecylinderen og bremserør til bremsekaliber/tromler. Væsken i bremseforstærkeren og hovedbremsecylinderen er derfor forskellig og bør naturligvis ikke blandes.
Komponenter i det hydrauliske kraftbremsesystem:
- Hydraulisk bremseforstærker: Den medfølgende olie vil understøtte pedalkraften i denne bremseforstærker.
- Hovedbremsecylinder: Det er her, trykopbygningen af bremsevæsken begynder.
- Pumpe: Pumpen (drevet af rem eller elmotor) giver det nødvendige tryk. Med disse typer systemer bruges den samme pumpe ofte til flere systemer, såsom servostyring, højdekontrol, hydropneumatisk affjedring osv. Andre systemer bruger en separat pumpe.
- Reservoir: Hydraulikolien eller ATF opbevares i reservoiret.
- Akkumulator: Olien opbevares i akkumulatoren under et højt tryk på 36 til 57 bar.
- Flowregulator: Dette sikrer, at akkumulatoren forbliver fyldt og regulerer strømmen af bremseforstærker og servostyringsvæske.
