emner:
- generelt
- Konsekvenser af for meget eller for lidt afkøling
- Forskellige måder at køle på
- Væskekøling
- Tryktest
overordnet:
Det er vigtigt at afkøle motoren, fordi motoren kan overophedes, hvilket bringer smøring i fare og øger risikoen for banke (ukontrolleret forbrænding). Den termiske belastning på motoren har også stor indflydelse på dens levetid. Både motorolien og kølevæsken har til opgave at køle motoren internt. Kølesystemet i en motor indeholder en række meget vigtige dele, som er anført nedenfor:
- Ekspansionsbeholder; Her opbevares en kølevæskeforsyning
- Varme radiator; til indvendig opvarmning
- Termostat; 2 stk, fordelt på 2 kølekredse
- radiator; Kølevæsken afkøles her af den passerende luft (vind).
- Vandpumpe; sikrer cirkulationen af kølevæsken. Vandpumpen drives normalt af tandremmen eller tandremmen. I vore dage bliver vandpumpen i stigende grad drevet elektronisk.
- Parkeringsvarmer; forvarmning af kølevæsken før start af motoren. Dette er ofte en mulighed. De fleste biler er ikke udstyret med parkeringsvarmer.
De køleventilator beskytter kølesystemet mod overophedning.
Konsekvenser af for meget eller for lidt afkøling:
Manglende køling kan skyldes, at kølevæsken ikke kan cirkulere ordentligt. Det kan skyldes, at der er for lidt kølevæske (lækage), at der er en blokering i kølesystemet (f.eks. køleren), at vandpumpen er defekt og kølevæsken ikke længere cirkulerer ordentligt, eller når køleventilatoren/viscoventilatoren gør det. ikke tænde. Følgende ting kan ske som følge af utilstrækkelig afkøling:
- Overophedning;
- Beslaglæggelse af motordele;
- Stempelringe går i stykker;
- Fortykkelse af motorolien. (Lettere komponenter fordamper i olien, hvilket gør den tykkere);
- Ping.
Banken kan også skyldes benzin med for lavt oktantal, en luft/brændstofblanding, der er for dårlig, et tændingstidspunkt, der er justeret for tidligt eller kulstofaflejringer i forbrændingskamrene. Mere information om dette kan findes på siden ping.
- Højt brændstofforbrug (motoren når ikke driftstemperatur).
- Intern forurening (ved lave temperaturer forbliver flere forbrændingsrester og snavspartikler i motoren).
- Kondensering af brændstofpartikler (dårlig forbrænding).
- Kabinevarmeren varmer ikke op.
Forskellige måder at køle på:
- Indirekte køling: Den varme luft ledes igennem kølevæske absorberes og frigives derefter i radiatoren til vinden. Derfor kaldes væskekøling for "indirekte køling". I dag har alle personbiler indirekte køling.
- Direkte køling: Varmen fjernes i sidste ende af vinden. Fordi varmen frigives til udeluften under luftkøling, taler vi om direkte afkøling. Ældre biler var ofte luftkølede (f.eks. de første VW Transportere og Beetles). Ved at bruge køleribber på motorblokken blev delene afkølet af vinden. Vindkøling er en enkel og billig måde at køle på. Vinden strømmer forbi cylinderen og optager dermed direkte varmen.
- Forceret luftkøling: En ventilator blæser kølig luft forbi cylindrene og topstykkerne. Cylindre og topstykker er også udstyret med køleribber. Ved hjælp af plettering omkring ventilatoren og de dele, der skal køles, fordeles køleluften på en sådan måde, at der opnås ensartet køling.
Fordelene ved luftkøling omfatter, at der kræves mindre vedligeholdelse. Der kan ikke opstå lækage som ved væskekøling, væskestanden skal ikke kontrolleres eller udskiftes osv. Der er også en kortere opvarmningsperiode. Kølevæsken skal ikke varmes op først ved start, så en luftkølet motor når hurtigere driftstemperatur. Sliddet er derfor også mindre i opvarmningsperioden.
Tryktest:
Hvis kølevæskeniveauet i beholderen bliver ved med at falde, er der sandsynligvis en lækage. Nogle gange er lækagen så minimal, at den ikke er mærkbar, når man ser på motorblokken og komponenterne omkring den med en lommelygte. Den lille mængde kølervæske, der ender på en varm del af motorblokken, kan for eksempel fordampe, så der ikke efterlades spor af lækage.
Fordi kølesystemet er trykløst, når motoren er slukket (kold), vil kølevæske ikke lække, mens motoren står stille. I sådanne tilfælde kan bilens kølesystem komme under tryk. Kølevæsken kan lække gennem steder, hvor en pakning er tørret ud eller revnet.
Et eksempel på tryktesten kan ses på figuren.
En tryktester (ofte en håndpumpe med en måleur, der angiver trykket) kommer med en række forskellige monteringshætter. Ikke alle kølevæskebeholdere eller kølerhætter er ens. Efter montering af den korrekte trykhætte kan tryktesteren tilsluttes hætten med en hurtigkobling. Ved at flytte tryktesterens stempelstang frem og tilbage et antal gange, placeres overtryk på kølesystemet. Kølerslangerne og køleslangerne på motoren bliver hårde. Det er nogle gange nødvendigt at sætte kølesystemet under tryk i mindst en time, før en lækage er synlig. Der kan så dannes dråber på enderne af slanger, pakninger på termostathuset eller andre kølevæskedæksler.
Billedet viser en lækage ved den nederste kølerslange:
Hvis der opdages en lækage, skal den repareres med nye dele. Nogle gange er en ny pakning eller O-ring, der koster et par euro, tilstrækkelig. Du må under ingen omstændigheder smide tætningsmiddel ind i radiatoren. Denne såkaldte "radiatorstoplækage" kan forårsage blokeringer i kølesystemet. Dette lukker ikke kun åbningen, hvor lækagen er placeret, men muligvis også kølekanalerne i radiator- eller varmelegemet.
Relateret side:
