emner:
- introduktion
- Klima forandring
- Gasser i atmosfæren
- Indflydelse på mobilitetssektoren
- Grøn energi
Forord:
Denne side diskuterer konsekvenserne for transport og mobilitet og diskuterer en række alternativer, der vil vise vejen til miljøvenlige løsninger i 2021. Drivlinjerne i passager- og erhvervskøretøjer bliver i stigende grad elektrificeret til at udlede færre eller ingen skadelige stoffer. Overgangen fra fossile brændstoffer til fuld elektrisk fremdrift falder ind under den såkaldte "energiomstilling".
Den Europæiske Union ønsker at forbyde salg af køretøjer med benzin- og dieselmotorer fra 2035. Alle nye køretøjer skal være udstyret med en fuldt elektrisk drivlinje i form af en BEV eller med en brændselscelle. En række lande, herunder Holland, har til hensigt at forbyde salg af nye forbrændingsmotorkøretøjer fra 2030. Lande som Frankrig og Tyskland er på den anden side stærkt imod disse planer: De foretrækker en overgang til hybride drivlinjer for at reducere emissionerne fra bilparken markant, men ikke for at elektrificere den fuldt ud.
Klima forandring:
Det er videnskabeligt bevist, at klimaændringer er forårsaget af mennesker. Siden den industrielle revolution, især siden 50'erne, er fossile ressourcer, såsom olie og gas, blevet afbrændt i stor skala. Forbrændingen af olie og gas har forårsaget en enorm stigning i CO2. Forskning viser, at CO2-udledning fører til global opvarmning. Udledning af såkaldte "drivhusgasser" er delvist ansvarlige for klimaforandringerne. Temperaturen i Holland er steget 130 grader Celsius over de seneste 1,9 år. Baseret på den nuværende situation vil temperaturerne på verdensplan stige til en temperatur anslået til minimum 1,8 og maksimalt 6,4 grader Celsius ved udgangen af dette århundrede. På grund af den opvarmende luft opvarmes havene støt. Havene afkøles meget mindre hurtigt end luft, som kan svinge lidt i temperatur.
Opvarmningen af havene fører til andre varmtvandsstrømme (bølge). Disse bølgestrømme er en del af et globalt "transportbånd", der cirkulerer kolde og varme vandmasser over alle oceaner. Golfstrømmen transporterer meget varme og er derfor vigtig for klimaet. Især for vores vesteuropæiske, milde klima.
Hvis denne Golfstrøm forstyrres eller forsvinder, vil trykforskellen mellem den nordlige og sydlige del af Atlanterhavet også forsvinde. Dette resulterer i, at havet falder en halv meter i syd og stiger omkring en halv meter i nord. Det stigende havniveau er bekymrende for vores lavtliggende Holland, hvor cirka 25 % af landet ligger under havoverfladen (NAP).
Havniveaustigningen vil være mellem 2150 meter og 1 meter i år 5. Dele af verden vil blive ubeboelige på grund af højere temperaturer og havniveaustigning. Der kommer også mere stormvejr, for storme, orkaner og kraftige regnbyger fører til oversvømmelser.
En stor del af Holland ligger under havets overflade
meget sårbar over for oversvømmelser. Ikke mindre end 55 % af Nederlandene er følsomme over for oversvømmelser; 26 procent af Holland er under havoverfladen og 29 procent er følsomme over for flodoversvømmelser. Med diger til beskyttelse af kystnære områder og oversvømmelsesbarrierer for (midlertidigt) at forhindre høj vandstand mindskes risikoen for oversvømmelser.
Kilde: pbl.nl (hørt i 02-2024)
Gasser i atmosfæren:
Det følgende billede viser en graf over mængden af kuldioxid i atmosfæren set fra højre mod venstre fra nutiden (0.0) til 800.000 år siden. CO2-målingerne er taget fra iskerner på Nord- og Sydpolen. I grafen ser vi udsving i mængden af CO2, der altid har forekommet.
På de lave punkter i grafen var der en istid. Den sidste istid var for omkring 12.000 år siden. Herefter gik grafstilen op, da den skulle have været den samme eller skulle være faldet. Vi skulle faktisk have haft en lavere temperatur i denne tid, i modsætning til hvad der ofte hævdes: at det skulle være blevet varmere. Temperaturgrafen skyder nu til en ekstrem højde (angivet med "Du er her"). Den smeltende is gør sådanne målinger stadig sværere at opnå.
Diagrammerne nedenfor viser mængden af udledte skadelige gasser på verdensplan (venstre) og CO2-emissioner pr. sektor (højre). På denne side fokuserer vi på transport, som har en andel på 14 % af den samlede CO2-udledning (i 2021).
Klimaaftale:
I klimaaftalen fra Paris er 195 lande verden over blevet enige om at udlede markant mindre CO2 ved at reducere fossile brændstoffer. Ifølge den hollandske klimaaftale fra 2019 er målet at reducere CO2-emissionerne med 2030 % inden 49 (øget til 55 % af EU-politik). Der tages konkrete skridt, såsom skærpede emissionsstandarder for biler. Holland sigter også efter en reduktion på 20,2 megatons CO2-udledning. Dette tal angiver målreduktionen over en specifik periode og har til formål at reducere de samlede drivhusgasemissioner og begrænse klimaændringer. Målsætningen vedrører forskellige sektorer, herunder energiproduktion, transport og industri.
Indflydelse på mobilitetssektoren:
Regeringens klimamål tvinger bilfabrikanterne til fortsat at reducere de skadelige udstødningsemissioner fra forbrændingsmotorer. En vigtig faktor her er CO2-udledningen. Derudover kommer flere og flere lande med planer om at forbyde salg af køretøjer med forbrændingsmotorer mellem 2030 og 2040. Det betyder en overgang til elektrificerede drivlinjer:
- hybrid (delvis elektrisk i kombination med en forbrændingsmotor);
- fuldt elektrisk;
- brint og brændselscelle.
De maksimale emissioner fra biler (målt i CO2 pr. kilometer) bliver stadig strengere. Bilproducenter, der ikke opfylder disse mål, risikerer betydelige bøder (i 2021: 95 gram CO2 per kilometer, i 2030: 59,3 gram CO2 per kilometer). Flere og flere byer indfører miljøzoner, hvor forurenende biler ikke er tilladt. Fra 2035 er det kun 'emissionsfrie' nye biler tilladt i Holland, hvilket betyder, at de skal være batteri- eller brintelektriske.
Køretøjer med fuldt elektrificeret drivaggregat har ikke en udstødning, der udsender skadelige udstødningsgasser. Disse køretøjer er mærket som "grønne". Rækkevidden er ofte begrænset (80 til 300 km), og opladningstiderne for at oplade batteripakken er lange.
Delvis elektrificerede køretøjer, såsom hybrider, er ideelle til at køre længere strækninger. I bytrafik kan du køre helt elektrisk, eller bruge elektrisk støtte til forbrændingsmotoren for lavere forbrug. Forbrændingsmotoren tænder på motorvejen, og du kan tage på ferie i udlandet uden bekymringer og uden lange ladetider.
Men hvor ren og grøn er en fuldt elektrisk bil egentlig? Meningerne er stærkt delte herom. Undertegnede påpeger fakta objektivt.
En fuldt elektrisk bil er ikke klimaneutral. Der er både en direkte emission af partikler (bremser, dæk) og en indirekte emission af nitrogenoxider (CO2 og NOx). Forskellige undersøgelser viser, at en fuldt elektrisk bil er renere i hele sin levetid end en bil, der kører på fossile brændstoffer.
CO2-udledningen for en fuldelektrisk bil er angivet til 0 gram per kilometer. Dette er resultatet af WLTP-testen. Der er ingen direkte emissioner. I 2021 produceres der stadig begrænset "grøn" energi i Holland, som kommer fra vindmøller og solpaneler. Det meste af elektriciteten genereres ved forbrænding af gas og kul. Det resulterer i nedenstående tegneserieillustrationer, som desværre har et gran af sandhed.
En rimelig sammenligning med brændstofbiler er kun mulig, når emissionerne til at producere elektriciteten tages i betragtning. Derudover kræver produktionen af batterier og elmotorer meget CO2 og bruger ofte sparsomme råvarer. I nedenstående tabel ser vi mængden af CO2-udledning pr. liter benzin, diesel og LPG.
CO2-udledningen for en fuldelektrisk bil er angivet til 0 gram per kilometer. Dette er resultatet af WLTP-testen. Der er ingen direkte emissioner, men CO2 frigives under produktionen af elektrisk energi. Et kilo kul producerer maksimalt 3,5 kWh, hvilket frigiver hele 3,6 kg CO2 ved forbrænding.
Ifølge WTW-metoden tilskrives al CO2, der dannes under efterforskning, udvinding, transport og opbevaring af kul, til CO2-emissionerne fra kul. Det bringer udledningen op på 4,4 kg CO2 pr. kg kul.
Vi ser nu kun på den samlede udledning ved forbrænding, for ifølge WTW-metoden produceres CO2 også af benzin og diesel. Vi ser, at med det gennemsnitlige forbrug for de pågældende køretøjer, er CO2-udledningen pr. kilometer for et el-køretøj mange gange højere end for dem, der kører på fossile brændstoffer. Kilde: AMT 5-2021
Grøn energi:
Med grøn energi udledes der ikke CO2 under produktionen. I fremtiden ser vi, at vi i stigende grad vil erstatte grå energi (fra kul) med grøn energi fra vind- eller solenergi.
Først når al vores elektricitet kommer fra grøn energi, vil det at køre et fuldt elektrisk køretøj være rent og "nul-emissioner".
Fakta om solenergi og vindenergi er listet nedenfor.
Solenergi på land:
- 6.000.000 kWh/år = 44.000 m2 eller 136 kWh/m2
- Mere forudsigelige mønstre og sæsonbestemt.
- Ganske skalerbar;
- Ofte let at gøre "usynlig" oven på bygninger eller som erstatning for tagsten.
Vindenergi på land og hav:
- 60.000.000 kWh/år (190.000 m2), eller 32 kWh/m2;
- Mindre sæsonbestemt;
- Stor kapacitet pr. enhed;
- Horisont forurening;
- Kræver meget plads (5x rotordiameter) for at forhindre turbulens mellem indbyrdes rotorblade.
Sammenfattende er energiudbyttet af solenergi per kvadratmeter højere end vindenergi. Men fordi solens styrke varierer meget over en periode, og der næsten altid er vind (dag, nat, sommer og vinter), er vindudbyttet næsten konstant. Solpanelerne er ret nemme at installere og udvider upåfaldende, mens vindmøller er en kilde til irritation for folk, der bor tæt på dem eller ikke længere kan nyde uhindret udsigt til et naturreservat.
Relaterede sider:
