Airbag

emner:

generelt
Kraften af en kollision til standsning
Decelerationssensorer
Airbag moduler
Rat og passagerairbag
Snoet fjeder
Side airbag
Gardin airbag
Knæ airbag
selestrammer

overordnet:
En airbag er et supplerende beskyttelsessystem. Sammen med sikkerhedsseler er airbags beregnet til at beskytte passager(erne) i en bil, hvis de er involveret i en kollision. Næsten alle moderne biler har en eller flere airbags. Det er de airbags, der er placeret i rattet i førersiden og i instrumentbrættet på passagersiden. Mere avancerede modeller har også sideairbags i loftsbeklædning, døre eller sæder.

Airbaggene udløses, når køretøjet decelererer mere end 12 m/s². Kollisionssensorerne registrerer decelerationen og sender denne til airbag-kontrolenheden. Styreenheden styrer airbaggene, som pustes helt op inden for få millisekunder.

Ud over airbaggene styrer styreenheden flere sikkerhedskomponenter for at beskytte bilens passagerer bedst muligt. Ikke alle komponenter styres samtidigt. Tiden er programmeret i styreenhedens software. Afhængigt af intensiteten af sammenstødet aktiveres følgende sikkerhedskomponenter:

I tilfælde af en mindre kollision: sker der intet;
Ved en lidt mere alvorlig kollision: selestrammerne aktiveres. Hvis køretøjet er udstyret med registrering af sædebelægning, aktiveres den forreste passagers selestrammer kun, når sensoren registrerer en person på sædet;
Ved en endnu alvorligere kollision: Airbag udløses. Moderne systemer er udstyret med en to-trins airbag.
Med en let deceleration, hvor airbaggen udløses, er tiden mellem første og anden fase 100 ms.
Med en større forsinkelse er tiden mellem første og anden fase kortere.
Første og anden fase kan endda finde sted samtidig, hvis forsinkelsen er meget stor.

â € <â € <

Decelerationssensorer:
Køretøjets deceleration måles af decelerationssensorer. Hvis decelerationen er meget større end bilens maksimale bremsedeceleration, skal dette være forårsaget af en kollision. Når airbag-sensorerne måler så stor en deceleration, der overstiger 12 meter i sekundet, sender disse sensorer et signal til airbag-kontrolenheden. Dette vil igen aktivere airbaggene. En gennemsnitlig personbil med gode bremser har en bremsedeceleration på mellem 5 og 7 meter i sekundet, sportsvogne kan opnå en deceleration på op til 8 meter i sekundet. Det betyder, at du aldrig kan opnå den maksimale bremsedeceleration på 12 m/s ved at bremse. Selv ved lav hastighed mod en pæl eller væg opnås denne deceleration ikke altid, og airbaggene vil derfor ikke blive aktiveret.

De fleste nyere decelerationssensorer er integreret i styreenheden, men nogle gange er sensorerne også monteret separat på kropsdelene. De reagerer på masseinerti i én retning, så det er vigtigt, at sensoren er monteret korrekt (altså ikke på hovedet, for så bliver airbaggene ikke aktiveret ved en kollision). Decelerationssensorer kan enten være elektroniske eller elektromekaniske. En poesikrystal er monteret i en elektronisk forsinkelsessensor. Når en kraft påføres en poesikrystal, genereres en spænding i den. Kraften, der virker på sensoren, skabes af decelerationen under en kollision. Niveauet af den genererede spænding afhænger af sammenstødets kraft.

Systemet kan også udstyres med en elektromekanisk decelerationssensor, som lukker mekanisk med en vis kraft. På det tidspunkt afsluttes en elektronisk kontakt. Det genererede signal sendes derefter til styreenheden. Når både den elektroniske sensor med poesikrystal og sikkerhedsafbryderen sender et signal til styreenheden, aktiverer styreenheden airbaggene i det indre.

Airbag moduler:
Der er separate airbagmoduler til hvert rat, passagerairbag og sideairbag. Når styreenheden forsyner airbagmodulerne med spænding, aktiveres airbagmodulerne. En eksplosion følger, og frigiver en stor mængde gas, der består af 99 % nitrogen. Denne gas puster airbaggen helt op. En airbag udløses ved en høj hastighed på cirka 300 km/t. Efter at airbaggen er blevet pustet op, skal den tømmes meget hurtigt af sikkerhedsmæssige årsager. Der er store huller bag på airbagmodulerne, hvorigennem den varme gas kan slippe ud.

Airbag kontrolenhed:
Airbagkontrolenheden styrer airbagmodulerne for at aktivere airbaggen. En anden opgave for airbagkontrolenheden er kun at aktivere airbaggene, hvor passagererne sidder. Der er en speciel sensormåtte under sædebetræk, der registrerer om der sidder nogen på sædet. Hvis dette er tilfældet, vil airbagkontrolenheden også styre denne airbag. Hvis der ikke sidder nogen på sædet, udløses airbaggen ikke. Det hjælper meget med at spare omkostninger, for en airbag er ikke billig. Som en sikkerhedsforanstaltning aktiveres airbagfejllyset, når der er fejl i sensormåtten.

Der er også to-trins airbags, som udløses afhængigt af personens kropsvægt. Den førnævnte sensormåtte måler vægten. Hvis denne er lav, aktiveres trin 1. Hvis vægten er over f.eks. 100 kg, aktiveres 2. trin. Luftmængden i posen øges i anden fase, hvilket får posen til at puste mere op.

Styreenheden påfører altid airbaggen en vis lavspænding og kan ved at kontrollere modstanden registrere, om airbaggen stadig er til stede og i orden. Denne kontrol finder sted fire gange i sekundet. Hvis en airbag fjernes, vil styreenheden genkende dette, hvilket får airbagfejllampen til at lyse med det samme. Dette kan ske, når tændingen er slået til, mens en del af systemet er i drift skilles ad. Af sikkerhedsmæssige årsager slukker lyset ikke længere, før det er nulstillet med udlæsningscomputeren via OBD-systemet.

Rat og passagerairbag:
Rat-airbaggen er placeret i midten af rattet. Ved en frontalkollision pustes den helt op på meget kort tid. Formålet med denne airbag er at afbøde den fremadgående passager. Efter oppumpning tømmes airbaggen øjeblikkeligt, ellers er der risiko for kvælning.

Førerens airbag har en kapacitet på cirka 35 liter, og passagerairbaggen har en kapacitet på 65 liter. Passagerairbaggen har en større kapacitet, fordi instrumentbrættet er længere væk fra sædet.

Styretøjs- og passagerairbaggene udløses ikke ved sidekollisioner, væltning, påkørsel bagfra og kørsel over ujævnt terræn/kantsten. Disse airbags udløses kun i tilfælde af frontale kollisioner.

Snoet fjeder:
Der kræves en speciel ledning for at forbinde airbaggen i rattet til styreenheden. Et normalt gevind kan blive slidt efter lang tid på grund af hyppig styring. Tråden kaldes også kontaktrulle, viklingsfjeder eller spiralfjeder. Det mest almindelige navn på disse tre er spiralfjeder. Det er en lang, bred, flad wire (eller bånd), der er viklet rundt om styreaksen. På denne måde kan den maksimale styrevinkel nemt opnås. Når denne spiralfjeder er adskilt, skal du være meget opmærksom på den position, hvor den er adskilt. Hvis viklingsfjederen er snoet før montering, vil fjederen knække ved styring efter montering. Airbaglampen tændes straks, fordi der ikke kan sendes mere spænding til styreairbaggen. En viklingsfjeder må ikke repareres efter brud, kun udskiftes.

Side airbag:
Sideairbags, også kaldet dørairbags eller sædeairbags, er beregnet til at beskytte passagererne mod sidekollision. Denne airbag kan placeres i døren eller i sædets ryglæn. Dørens eller sædets polstring går i stykker, hvis sysømmen er specielt forberedt til dette formål.

Gardin airbag:
Gardinairbaggen er monteret i toppen af loftsbeklædningen. I tilfælde af en sidekollision puster den op og beskytter både for- og bagsædepassagerer.

Knæ airbag:
Knæairbaggen, som navnet antyder, beskytter knæene i tilfælde af en frontalkollision. Hvert år opstår der mange skader ved, at knæene rammer instrumentbrættet voldsomt. Disse robuste luftpuder forsøger at forhindre dette så meget som muligt. Disse airbags har den korteste levetid på markedet og er endnu ikke meget brugt.

Sikkerhedsselestrammere:
Sikkerhedssystemer er også ofte udstyret med selestrammere. Selestrammerne styres også af airbag-kontrolenheden. Betjeningen af selestrammerne med strammeren ved den lukkede del af retraktoren er beskrevet på siden selestrammer.